Thai mad opskrifter

Thai opskrift på tørret og stegt svinekød i strimler

Thai opskrift på tørret og stegt svinekød i strimler
Skrevet af Dallemand

Rettens Thai navn er

Muu Da Diaw

(Muu=svinekød, Da Daiw=vent kort tid)

Thai opskrift på tørret og stegt svinekød i strimler

Thai opskrift på tørret og stegt svinekød i strimler

Ingredienser

Olie til friturestegning – almindeligt olie. Cirka 4-5dl.

300-400 gram svinekød i strimler

1 tsk. salt

1 tsk. ”Det 3. Krydderi” – kan undlades

3 tsk. sukker

1 tsk. peber (på filmen bruges mere, men det er Thai peber og ikke ret stærkt. Du skal bruge alm. Peber).

2-3 lime blade

Opskrift på tørret og stegt svinekød i strimler

Dette er som sådan ikke en hel ret, det er nærmere en snack eller noget man spiser sammen med andre retter. Det er både ret nemt at lave, og lidt besværligt – hvis man skal følge den traditionelle thai opskrift 100%.

Du starter med at marinerer svinekødet. Kom svinekødet i strimler op i en skål og tilsætter salt, ”Det 3. Krydderi”, peber, lime blade, sukker og blander det hele godt sammen. Stil det herefter på køl i 2 timer.

Efter 2 timer i køleskabet skal kødet, hvis man følger originalen stilles ud i solen i 6-8 timer. Det kan jo ad gode grunde være svært at gøre i Danmark. Og lidt tidskrævende at vente på. Men du kan også stille kødet i ovnen en halv til hel time ved ganske svag varme, for på den måde at tørre kødet.

Vi gør det anderledes, og resultatet bliver også herefter. Vi tager det direkte fra køleskabet og frituresteger det. Kødet bliver ikke sejt og hårdt, som det skal. Men vi spiser det med fornøjelse alligevel. Vi har det lidt nemt, når vi vil have den tidskrævende version, går vi blot ud og henter det på gaden. Det tager 2 minutter. Men vil du lave den hele oprindelige version, må du altså væbne dig med tålmodighed og tørre kødet i ovnene, inden du frituresteger.

Men ellers er det blot at tage kødet, komme det op i en gryde med varmt olie og friturestege det, til det er gyldent og lækkert (se vores Youtube video).

Thai opskrift på tørret og stegt svinekød i strimler

Thai opskrift på tørret og stegt svinekød i strimler

Servering

Du serverer det tørrede og stegte kød som en snack – eller sammen med andre retter. Du kan også spise det med ris, det gør vi af og til.

Mest spiser jeg denne ret som en snack, i stedet for slik eller kage.

Velbekomme fra Dallemand