Thai mad opskrifter

Thai Opskrift på stegt svinekød i sur sød sovs

Pad Piaw Wan Muu
Skrevet af Dallemand

Rettens Thai navn er

Pad Piaw wan muu

(Pad=stegt, Piaw=sur, Wan=Sød, Muu=svinekød)

Ingredienser pad piaw wan muu

Ingredienser pad piaw wan muu

Ingredienser

Olie

3 fed hvidløg

300 gram svinekød i strimler – tern kan bruges.

200 gram agurk (svarende til 3 skoleagurker)

1 dl vand (måske kun en halv)

2 tsk. Maggie Terning med svinesmag (gerne pulverform, ellers omkring en halv terning)

3 tsk. sukker

3 tsk. østerssauce

2 tsk. ketchup

1 tsk. chilisauce (Clili ”ketchup”)

1 tsk. fiskesauce

1 tsk. soyasauce

En kvart frisk Annanas (Cirka samme mængde som agurken)

1 hel rød sød chili

En lille almindelig løg

1 tomat

1-2 stk. forårsløg

Opskrift på stegt svinekød i sur sød sovs

Hæld olie på panden og tilsæt de fint hakkede hvidløg, efterfulgt af svinekødet. Du bruner det halvt af og tilsætter agurkerne og rører godt sammen – tilsæt en lille smule vand i retten, ikke for meget.

Nu tilsætter du ”Maggie”, sukker, østerssauce, ketchup, chili sauce – det mikses godt sammen og så tilsætter du fiskesauce og soyasauce.

Hæld alle de hakkede annanas stykker i retten, sammen med skivet rød sød chili og skivede løg.

Lad retten simre et par minutter til det hele biliver godt varmt. Kom nu tomaterne og forårsløg i. De skal ikke have så meget varme som de andre ingredienser. Bland det hele sammen i et minuts tid og retten er færdig.

 

Servering

Pad Piaw wan muu serveres normalt med almindelige hvide ris. Man kan godt spise retten uden ris, hvis man ikke er så sulten. Der er en del grønsager og frugt i retten. Men jeg synes der hører sig ris til da saucen godt kan blive lidt tung at spise alene.

Velbekomme fra Dallemand

Pad Piaw Wan Muu

Pad Piaw Wan Muu