Thai mad opskrifter

Thai opskrift på stegt kål med svinekød

Thai opskrift på stegt kål med svinekød
Skrevet af Dallemand

Rettens Thai navn er

Muu Pad Pak Gad Kaw

(Muu=Svinekød, Pad=stegt, Pak Gad Kaw=Kinakål)

Thai opskrift på stegt kål med svinekød

Thai opskrift på stegt kål med svinekød

Ingredienser

2 spsk. olie

3 fed hvidløg

300 gram svinekød i strimler eller tern

3 spsk. vand

3-4 blade kinakål

2 tsk. Maggie terning i pulverform (kan købes ved asiatisk grønthandel. En maggiterning med svin, kan også klare det, hvis det skal være)

1 tsk. ”Det 3. Krydderi”

1-2 tsk. sukker

3 tsk. østerssauce

 

Opskrift på Muu Pad Pak Gad Kaw

Det her er en af de hurtigste og nemmeste Thai retter du kan lave. Det tager ingen tid og er tilmed ret sundt. Du starter med olie på panden og svits hvidlæget. Tilsæt svinekødet og brun det godt af. Kom en anelse vand på, men ikke for meget. Så kommes kinakålen i og vendes godt sammen med kødet.

Tilsæt Maggie terning i pulverform, ”Det 3 krydderi”, sukker og østerssauce. Bland det hele godt sammen og lad det små stege et til tre minutter til du er sikker på, at kødet er stegt og kinakålen er faldet lidt sammen, men stadig har sprødt bid.

Jeps – det var det, vi er klar til servering. Det kan ikke være meget nemmere at lave thai mad.

Thai opskrift på stegt kål med svinekød

Thai opskrift på stegt kål med svinekød

Servering

Muu Pad Pak Gad Kaw serveres normalt som den er, men kan sagtens serveres med normale ris eller deles som en fælles ret. Det er lynhurtigt at lave retten og den smager ganske glimrende. Prøv den eventuelt som middagsmad. Selv er jeg glad for den til morgenmad, da jeg ikke altid har lyst til ris. Vi spiser jo ikke brød og så videre til morgenmad her. Det er thai style.

 

Velbekomme fra Dallemand