Rettens Thai navn er
Ga Lam Pad Muu
(Ga Lam= Hvidkål, Pad=stegt, Muu=svinekød)
Ingredienser
2 spsk. olivenolie
2 spsk. finthakket hvidløg
300 gram svinekød i strimler eller tern
400 gran hvidkål
1 dl vand (ikke for meget, da hvidkålen afgiver en del. Put halvdelen i til at starte med)
1 tsk. ”Det 3. Krydderi”
2 tsk. sukker
2 tsk. ”Maggie” pulver (Maggie terning med svinesmag kan bruges)
3 tsk. østerssauce
2 tsk. soyasauce
1 tsk. fiskesauce eller 1 tsk. salt
1 tsk. fint hakket tomat
Opskrift på Hvidkål med hakket svinekød
Hæld olie på panden og tilsæt hvidløg og svinekød i strimler eller tern. Brun det ved hård varme og tilsæt lidt vand, når kødet er gyldent.
Herefter kommer du alt hvidkålen i og rører det godt sammen med kødet.
Tilsæt nu ”Det 3 krydderi”, sukker, ”Maggie” pulver, østerssauce og soyasauce. Bland det hele grundigt sammen. Tilsæt lidt fiskesauce eller salt. Ellers bliver retten nemt for fersk på grund af hvidkålen. Mange danskere bryder sig ikke meget om fiskesaucen, men den er en fast bestanddel af det thailandske køkken til at give en salt smag til maden. Du kan bruge salt i stedet for fiskesaucen. Men jeg vil da tro, at saucen er et sundere valg, så du ikke får for meget slat.
Nu tilsætter du de groft hakkede tomater og lader det hele simre et minut eller to. Herefter er retten klar til at spise. Det er nemt og hurtigt at lave lækkert velsmagende Thai mad.
Servering
Ga Lam Pad Muu kan serveres sammen med ris eller spises som den er. Det afhænger af, hvor sulten du er. Den er rigtig fin til at dele mellem 3-4 personer, hvor andre retter også er på bordet. Det er i øvrigt normalt den måde man spiser på i Thailand. Deles om flere retter.
Velbekomme fra Dallemand