Livet i Thailand

Snyder Thai kvinderne dig for penge

Kærlighed og penge i Thailand
Skrevet af Dallemand

De foregående dage (medio august 2015) har jeg læst et par artikler på eb.dk, om danske mænd der bliver snydt for penge af Thai kvinder. Samt et modsvar fra en Thai kvinde, der har en massage-biks i Holstebro. Hun anser at det er kærlighed de fleste thaier går efter og ikke mammon. Derfor fik jeg lyst til at give jer mit syn på sagen, da jeg er en ung dansk mand der har boet i Thailand i flere år.

At der er adskillige mænd fra Danmark, der rejser til Thailand for at hygge sig med Thai kvinder, er ingen hemmelighed. Sådan har det været i flere årtier. At mange mænd bliver ”snydt” for deres penge er heller ingen nyhed.

 

Den herre der nævner, at han er blevet snydt for 200.000 kroner over en periode på 2 år – ja, han havde fundet en billig løsning. Det er vel hvad japanerne og kineserne spenderer på en god weekend, hvor de hygger sig med selskab fra de lidt mere ekstravagante kvinder herude. Det er de Thai kvinder som ikke engang gider dreje hovedet efter en fedladen vesterlænding – Thailand har ændret sig. Selskabspigerne (og den almindelige middel- og overklasse kvinde) ved godt, at det langtfra er den blegnæbede, frikadelle-fede mand fra Danmark der har skillingerne. Det er japanerne, russerne, kineserne og koreanerne. Det er dem der er den attraktive erobring for en Thai. Ja ja – en blegfed dansker kan godt finde en sød pige herude, det er ikke det jeg siger. Men forholdende har ændre sig markant de sidste 10-15 år i Thailand.

Jeg bemærker at herren i den forannævnte artikel på eb.dk, ikke beklager sig. Han konstatere bare, at sådan var det med hans forhenværende bekendtskab. Det er der vel ikke noget galt i. Om han er en gammel gris?… næ, han gør vel bare hvad mennesket gør flest. Sådan har det altid været. Om han betaler for hendes kærlighed via mad, bidrag til en skole etc. er vel ikke værre end en mand der forsørger en dansk kvinde med tasker, tøj, middage, rejser, malerier,  smykker, bil og hvad der ellers kan nævnes.

Manden nævner, at han mener, at Thai kvinderne er opvokset i en kultur hvor kvinden tager sig bedre af manden. Har han ret i det? Ja, det har han! I Thailand er der en anden måde at se forholdet mellem mand og kvinde. Herude er det stadig kvinden, der i langt de fleste tilfælde, tager sig af de hjemmelige sysler – og er yderst omsorgsfuld og opmærksom på manden. Sådan er det bare! Men når det er sagt, så er det ofte kvinderne der har bukserne på i økonomiske spørgsmål omkring familien. Kvinden er ikke nedgjort på nogen måde, det er blot en anden måde at anskue tilværelsen på.

Det bringer os tilbage til spørgsmålet, om det er kærlighed eller økonomien der vejer tungest. – Herude er det almindeligt, lige som det er almindeligt i Kina, Japan, Korea, Filippinerne, Laos, Myanmar, Malaysia, Vietnam etc., at det er manden der bør tage sig af kvinden (mange gange hele hendes familie). Ingen arme, ingen småkager – No money, no honey, som man siger.

Det gælder for vesterlændinge der tager på ferie i Thailand eller bosætter sig herude, såvel som de lokale Thai mænd. Normen er, at manden betaler det meste. Eller som de/kvinderne siger; ”you take care me na ka”.

Jeg er ikke enig i det Thai kvinden fra Holstebro siger. At de blot vil have kærlighed. Naturligvis vil de fleste mennesker, kvinder som mænd, have kærlighed. Men i min optik er det ikke nødvendigvis den samme type kærlighed, som man ser det i Danmark. Det hænger i høj grad sammen med penge eller på anden vis en forhøjelse af levestandarden for kvinden og hendes familie. Bevares – samfundet herude forandrer sig. Der er fart på herude. Thaierne tjener flere penge end for bare 5 år siden. Mindstelønnen er i omegn af 9-10.000 baht (1800-2100 dkr.) per måned for et normalt job. En receptionist på et hotel kan være heldig at få 14.000 baht, men der er sædvanligvis 10-12 timer om dagen, 6 dage i ugen, med skiftende arbejdstider. Dertil kommer en forsikring som arbejdsgiveren er pålagt at betale.

En Thai kan som regel sagtens klare sig for denne løn – men begynder man at eje hus eller ejerlejlighed, bil eller andre goder – så begynder det at rykke med pengebehovet. En ny Toyota Yaris købes for cirka 5-600.000 baht. Almindeligvis afdrages et billån med 8-12.000 baht per måned. Yes… så kommer der forsikring, vedligeholdelse, afgifter og drift. Et normalt hus i en mellemstor by herude koster fra 6-700.000 baht og op. Et boliglån i Thailand på en lille million afdrages normalt med omkring 5-6000 baht per måned. Ser man på en normal lønudbetaling hos en Thai kvinde (eller mand), der arbejder fuldtid, kan det ikke række. Derfor mener jeg stadig, at mange forhold i Thailand er baseret på penge – og naturligvis en sjat kærlighed. I gaden hvor jeg bor er der cirka 20 stk. 2 etagers huse. Ganske almindelige huse. Ikke noget bras og ikke noget luksuriøst. Det er middelklassen der lever her. Sådan et hus koster pt. i omegn af 1,4 mill baht. Det vil sige, at de pengestærke (hvilket er de få) måske laver en udbetaling og har et lån på 1 million baht. Det koster som nævnt 5-6.000 baht per måned. De der bor omkring mig har alle bil og scooter. Det har jeg også nævnt hvad koster. De fleste benytter aircon i deres hjem + diverse elektriske ting. Derfor må de fleste have en el regning på 1-2500 baht per måned. Mange har eksempelvis True Vision, hvilket er film, Internet og telefon. Det koster cirka 2600 baht per måned. – nu vil jeg ikke opremse alle udgifterne hos sådan en typisk thailandsk husstand. Men der skal bruges langt flere penge end en enkelt normal lønning kan bringe.

Dét der slår mig er, at det i samtlige husstande er manden der arbejder. I vores gade er 80% af kvinderne hjemmegående. De tager sig af huset, børnene, maden og så videre. Langt de fleste har ikke en videregående uddannelse. Så – er det kærlighed eller penge der driver dette? Jeg ved hvad jeg vurderer. Det er naturligvis ikke sort og hvidt, men de kan i hvert fald ikke opretholde denne levestandard alene.

Tilbage til herren der mistede 200.000 på en Thai kvinde. Det er soleklart, at finder man en kvinde på en bar eller på en massageklinik. Så bliver man i 95% af tilfældene plukket. Det ved mændene fra start – og kvinderne er mestre i at blive ved og ved. De mættes aldrig. Så er deres mobil gået i stykker, så mangler de tøj, så er knallerten eller bilen punkteret. Deres hund er syg eller naboens barn skal have briller. En venindes, venindes, bekendte har et barn der skal i skole. Når man vælger et forhold i denne stil, så koster det. Sådan er det bare og alle ved det.

Jeg mener at debatten tager en drejning af, at mænd der rejser til Thailand er svin. Dem er der mange af, ja. Men der er også mange der pukler for at opretholde et normalt liv herude.

Lad os i stedet dreje debatten til noget nyt; Hvad med alle de kvinder fra vesten, som jeg dagligt ser drible rundt med Thai mænd (eller kvinder). Er det ægte kærlighed? Dem er der skam også mange af herude. Men fokus er altid på, hvor grum og klam den danske mand er, samt hvor synd det er for Thai kvinderne.

Hvad med at se på de blegfede danske kvinder der knalder løs med Boy fra hotellet? For slet ikke at tale om de danske kvinder der finder kvinder herude. Er det ægte kærlighed? Betaler Thai kvinden det hele selv – arbejder hun gratis ved at sidde på en bar for kvinder?

Det er blot i Thailand – men hvad med Honduras, Afrika, Cuba, Spanien, Tyrkiet, Grækenland – skal vi ikke tage debatten om, hvorvidt det er kærlighed eller penge der er i højsædet, når en dansk kvinde på 51 år og 96 kg betaler en sportstrænet 20årig mand med six pack fra Cuba for samvær? Det er der ikke noget galt i. Men når en mand kan lide en Thai kvinde frem for en dansk kvinde – så er han et liderligt, klamt svin