Livet i Thailand Rejse informationer

Simple living i Thailand

Simple living i Thailand
Skrevet af Dallemand

Der er mange der spørger mig, hvorfor jeg vælger at bo i Thailand, fremfor at flytte tilbage til Danmark igen. Det har jeg spekuleret en del over, og der er ikke enkelt svar. Jeg har kredset mig ind til, at det handler om Simple living. For mig er dét vejen frem og jeg kan bedst udfolde denne livsstil i Asien – p.t. i Thailand.

Hvad er Simple living og hvorfor ønsker jeg det? Simple living er vel et udtryk for en kulturbølge der allerede har ramt Danmark for flere år siden. Der er flere og flere der har ændret – eller ønsker at ændre deres livsstil, fra et meget materialistisk liv til hvad Bonderøven ville kalde; gøre det hele mere simplet.

I Danmark er den mest kendte indenfor denne ideologi jo Bonderøven, kendt fra DR. Jeg elsker hans programmer og kan godt se idéen i det han har gang i. Men når det så er sagt, så er det ikke lige den vej jeg ønsker. For det første har jeg ikke forudsætningerne for at klare det hele selv, for det andet er jeg for doven.

simple living i Thailand - afslapning under palmerne

simple living i Thailand – afslapning under palmerne

For mig handler Simple living i Thailand nemlig også om frihed og tid. Tid til at gøre netop dét der falder mig ind og dét jeg har lyst til. Det er lidt svære når man skal bygge et stort hus, have kone og to børn og samtidig holde piben lige i munden under optagelserne til et TV program. Det er ikke lige mig. Men fedt koncept.

Der er også de folk der byggede i Friland på Djursland for nogle år siden, ja – de gør det vist endnu. Her er det igen det med, at jeg er for doven. Det er fedt det de laver, og jeg elsker at kigge på det, men jeg får det absolut ikke gjort. Så er der historierne om De der er flyttet til en ødegård i Sverige. Jeg husker ikke deres navne, men de var i medierne for et par år siden. De ønskede et mere frit liv med natur, frisk luft og brændekløvning. Deres ideologi kan også siges at være en afart af Simple living.

Hvad handler det om for mig? Jo – for mig handler det netop om et simpelt liv. I årene op til min afrejse valgte jeg ubevidst, at arbejde hen imod muligheden for at ændre livet til et mere afslappende liv.

Jeg blev gældfri med hårdt slid. Det var år med dobbelt job. Ja faktisk havde jeg 3 jobs. 2 fuldtidsjobs og et deltids job. (det hænger jo ikke sammen med at være doven, måske er jeg ikke så doven alligevel, jeg vil bare gerne have frihed). Jeg arbejdede om natten i en fuldtidsstilling. Derudover havde jeg et job med 24 timers vagter. Og endeligt et 10×4 timers job. Det var ikke nemt at få det planlagt, men det lod sig gøre med god vilje fra arbejdsgiverne – tak hertil.

Udover at arbejde røven ud af bukserne og skippe/gå glip af meget socialt aktivitet, gik jeg også alle mine posteringer igennem. Jeg afmeldte alt der ikke var nødvendigt – og tro mig! Du kan spare så mange penge ved at være hård her. Du betaler til alt muligt skrammel, som du reelt ikke har behov for. Væk med det – få det ud af dit liv. Bil, fagforening, TV pakke, Internet, Licens, ugeblade, forsikringer i hoved og røv – alt sammen noget du reelt ikke behøver i dit liv.

Det sidste jeg ubevidst gjorde var, at bo så billigt som muligt. Eller… så billigt det nu kunne lade sig gøre i Aarhus og til sidst København. Jeg boede på et 20km2 kollegieværelse i flere år, da jeg arbejdede i 3 jobs. Må man det? Ja, det må man godt. Hvis man bare er fuldtidsstuderende, hvilket jeg også var. Ja, der var nok at se til i de tider – det var hårdt, men kommer mig til gode nu. I København boede jeg hos en god ven, som lejede et værelse ud til mig på fordelagtige vilkår.

Simple living i Thailand - stue og soveværelse

Simple living i Thailand – stue og soveværelse

Mange spørger mig netop, om jeg ikke savner at have et hus eller en stor fin lejlighed. Svaret hertil er nej! Jeg har boet det meste af mit liv i mindre boliger. Kollektiver, værelser og på kollegier. Jeg har skam prøvet at have støre lejlighed, men for at være ærlig, så vidste jeg faktisk ikke hvad jeg skulle buge alt den plads til. Jeg brugte aldrig alle rum. Jeg levede så at sige i stuen og irriterede mig mest over, at jeg skulle betale en helveds stor husleje.

Det har jeg nu reflekteret en del over og jeg er kommet frem til, at jeg er bedst tilpas under mindre forhold. Her behøver jeg ikke bryde mig om, hvad der skal hænge på vægen eller klippes græs. Jeg skal ikke købe mange møbler og så er det hurtigt at gøre rent. 20 minutter og det hele er klaret. En standup komiker kaldte det engang for, ”en etværelses med spise toilet”. Det passer vist meget godt – det er sådan det skal være.

Simple living i Thailand - bolig til 1000 kroner

Simple living i Thailand – bolig til 1000 kroner

Simple living i Thailand handler for mig om at være fri. Jeg gør meget for ikke at oprette abonnementer på alt muligt skrammel. Jeg forsøger så vidt muligt at få en lejlighed med WI-FI så jeg ikke skal døje med at købe det selv. Jeg holder ingen aviser eller andre ting der tager min tid og penge. Det handler for mig om, at være fri og have tiden til at gøre hvad jeg vil.

I Danmark er vi fleste opvokset ind i en kultur der siger, at vi skal gå i skole og tage en uddannelse. Finde en partner, få en bolig, få børn, låne penge til en bil og så tage på ferie 1 gang om året. Det er som sådan ganske udmærket – ikke et ondt ord om det, men det er ikke det jeg ønsker. Jeg vil have min frihed og leve et simpelt liv.

Problemet med den danske model er, som jeg ser det, at vi bliver ”stavnsbundet” til Danmark. Skulle man ønske at prøve noget andet, kan det for langt de fleste være nærmest umulig at slippe ud af grebet. Man skylder penge, partneren vil ikke med, børnene skal i skole og så videre. Det er super svært at opnå en total frihed i Danmark. Og Danmark er verdens lykkeligste land – jeg tvivler. I skrivende stund er der som eksempel over 500.000 på lykkepiller – men måske er det derfor vi har det så godt.

Simple living i Thailand - man bliver glad

Simple living i Thailand – man bliver glad

Simple living i Thailand er altså en livsstil, og tro mig – jeg er ikke den eneste der har fået denne idé. Der bor rigtig mange herude med samme indstilling. Hvorfor vælger vi så Thailand. Tja, det kunne være Filippinerne, Cambodja, Laos, Vietnam og så videre. Men I Thiland fungere tingende som regel. Jeg ønsker jo ikke at leve i en skov, uden nogle former for materialistiske goder. Jeg ønsker en fornuftig bolig, Internet og alt det der. Jeg vil have godt mad – men vil ikke bruge min tid på at stå i et supermarked. I Thialand køber vi som oftest maden ude. Spiser ude 2-3 gange om dagen. Det er normalt her. Prøv at gøre det i Danmark og du skal i hvert fald have de 3 jobs jeg talte om tidligere, for at få råd til det. Herude er det stadig normale og fair priser på mad. For slet ikke at tage om priserne i supermarkeder. I Danmark er det jo stukket helt af. Et nemt eksempel er at en halv liter cola koster omkring 130-140 baht i en 7-11 i Danmark, her koster den 17 baht i en 7-11!!

Man kan naturligvis ikke helt slippe for alt bøvlet, selvom man vil have et simpelt liv i Thailand. Der er stadig en masse ting der skal fikses. Lige nu er det største bøvl at få et visum til at opholde sig i længere perioder i landet. Det næste er, at du skal sørge for at have en forsikring. Nå ja, og så skal du jo have noget at leve af. Det er trods alt ikke helt gratis selvom det er simple living i Thailand. Men – du behøver normalt ikke arbejde lige så meget, for at opretholde en god levestandard herude, som du skal i Danmark. En normallønnet Thai tjener eksempelvis cirka 2000 kroner om måneden – og de klare sig fint. (Du kan ikke leve så billigt som en Thai, men du behøver ikke 20.000 kroner om måneden for et liv herude).

simple living og idyl

simple living og idyl

Nu håber jeg ikke du tager denne artikel som en kritik af det danske samfund. Danmark har en masse goder og muligheder, som man ikke har herude.  – det er blot en konstatering af, hvorfor jeg har valgt at flytte væk. Det er ment som en lille appetitvækker til De, der drømmer om det samme. Det kan nemlig godt lade sig gøre – det er bare om at målrette dine valg og komme i gang.

Jeg afviser ikke, at jeg kunne finde på at flytte hjem igen. Finde en lille hybel et sted og prøve mig med Simple living i Danmark. Det er ikke udelukket. Men det bliver ikke på samme vilkår som normen foreskriver det – det er helt sikkert.