Thai mad opskrifter

Opskrift på Thailandsk svinekød med rød karry

Thai opskrifter Thailandsk svinekød med rød karry
Skrevet af Dallemand

Rettens Thai navn er

Pa Nang Muu

(Pa Nang=Rød karry, Muu=Svinekød)

Thai opskrifter Thailandsk svinekød med rød karry

Thai opskrifter Thailandsk svinekød med rød karry

Ingredienser 

250 ml. Kokosmælk (noget bruges i starten og resten mikses i krydderi blandingen – se Youtube videoen)

2 spsk. olie

2 spsk. rød Thailandsk Karry masse (købes hos din asiatiske købmand)

1 spsk. salt

1 spsk. sukker

3-4 spsk. palmesukker/brunt sukker

2 stk. lime blade

400 gram svinekød i strimler

1 stk. sød rød chili

20 stk. små æggeplanter (se billederne og spørg din asiatiske grønthandel)

Opskrift på Thailandsk svinekød med rød karry

Du starter med at komme kokosmælken i en gryde og varme det op, til det tykner en smule. Det skal du nu hælde over i en skål og gemme til slutningen. Det skal bruges til at hælde over den færdige ret, inden servering.

Nu går du i gang med selve retten. Kom olie på panden og varm det op. Tilsæt den røde karry masse og svits det godt. Det tager lidt tid, måske 2-3 minutter, at få det godt stegt igennem så smagen bliver perfekt. Det er rigtigt stærkt og du kommer nok til at hoste lidt. Sådan er det af og til, når man leger med Thai retter.

Når karryen er ristet godt af kommes lidt af  kokosmælken i. Det skal du masserer godt ind i Thai Karryen, så det bliver en tyk og fin masse. Derefter tilsætter du resten af kokosmælken (på nær den sjat du har i en skål fra tidligere). Rør det hele godt sammen, så der ikke er klumper.

Nu putter du svinekødet i karry massen, sammen med palmesukker eller brunt sukker, samt salt og almindeligt sukker. Du skal rører rundt i retten og lade den simre i cirka 5 minutter. Sørg for at svinekødet er helt gennemstegt. Derefter tilsætter du de finthakkede lime blade og den søde røde chili, som du har skåret i fine skrå stykker. Lad det simre et minuts tid og du er nu klar til servering.

Thai mad - Thailandsk svinekød med rød karry

Thai mad – Thailandsk svinekød med rød karry

Servering

Når du skal anrette din Thailandske svinekød med rød karry skal du bruge kokosmælken som du gemte i starten. Du øser den færdige karry ret op i en skål eller tallerken og hælder forsigtigt kokosmælken over maden, cirka på midten. Du skal ikke bruge det hele. Det bruges blot til at give retten et lækkert og cremet udtryk. Det ser godt ud, med det hvide kokos nuancer der blander sig i den røde karry. Se evt. billedet af vores færdige ret.

Ellers serverer du Thailandsk svinekød med rød karry sammen med almindelige ris. Hvis du synes retten bliver for tung/fed kan du udskifte noget af kokosmælken med vand eller mælk. Derved bliver retten en smule lettere.

Velbekomme fra Dallemand