Thai mad opskrifter

Opskrift på Thailandsk kylling i Grøn karry

Opskrift på Thailandsk kylling i Grøn karry
Skrevet af Dallemand

Rettens Thai navn er

Gang Kiaw Wan Gai

(Gang=karry, Kiaw=Grøn, Wan=Sød, Gai=Kylling)

Opskrift på Thai grøn Karry

Opskrift på Thai grøn Karry

Ingredienser

2 spsk. olie

3 spsk. grøn Thailandsk karry blanding (købes hos din asiatiske grønthandel)

400 ml. kokosmælk

1 spsk. salt

2-4 spsk. palmesukker eller brunt sukker

1 spsk. ”Det 3. Krydderi”

400 gram kylling i strimler

5 Thai æggeplanter (Købes hos din asiatiske købmand)

20 små æggeplanter (købes også hos din asiatiske købmand. Denne kan undlades)

1 stk. Sød rød chili

1 Dusk/kop Thai Basilikum

Opskrift på Thailandsk kylling i Grøn karry

Start med at komme olie på panden og varm det godt op. Tilsæt nu den grønne karry blanding og rist det godt af. Det tager et minut eller tre, at få det ristet – men det er værd at vente på, da det giver en fantastisk smag til retten. Når karryen er tilstrækkeligt ristet af,  hælder du kokosmælken i retten og rører det godt sammen. Lad det lige komme i kog.

Tilføj nu salt, palmesukker, ”Det 3. Krydderi” og rør i retten.  Put kyllingestykkerne samt æggeplanterne i gryden og lad det simrer i 5-10 minutter. Du skal blot være sikker på, at din kylling er tilstrækkelig kogt.

Nu kommer du de små æggeplanter i. De ligner små ærter. Kog det i yderligere 2-3 minutter, hvorefter du tilsætter den snittede søde chili og Thai basilikum.

Sluk for blusset og lad den grønne karry med kylling stå at trække lidt, inden servering.

Hvis du synes retten bliver for tung/fed kan du prøve at skifte en del af kokosmælken ud med vand eller mælk. Den kan godt blive lidt fed i smagen, når det er ren kokosmælk. Men spiser du kun Thai mad af og til, gør det ikke så meget.

Tilpas selv smagen lidt med salt, chili, sukker til slut – så den afstemmer din smagsforventning. Nogle kan lide denne ret meget stærk, andre synes den skal være mild og blød. Det er en smagssag, hvad man synes er bedst.

Personlig vil jeg helst have, at den kradser lidt. Der må godt være en del chili i – men ikke så meget, at man sidder og får hikke eller vand i øjnene.

Opskrift på Thai grøn Karry

Opskrift på Thai grøn Karry

Servering

Denne populærere Thailandske  madret kan serveres med almindelige ris og den kan spises som den er. Måske fordanskes lidt og spises med et flutes der lige er lunet i ovnen – det kommer også an på, hvor sulten du er. Men normalt spises kylling i grøn karry med ris.

God Appetit fra Dallemand