Thai mad opskrifter

Opskrift på Thai kålsuppe med svinekød og tofu

Opskrift på Thai kålsuppe med svinekød og tofu
Skrevet af Dallemand

Rettens Thai Navn er

Dom Jeed Pak Gad Kaw Daw Huu Muu Sab

(Dom Jeed=En Thai suppe, Pak Gad Kaw=Kinakål, Dau Huu=Tofu, Muu Sab=svinekød hakket)

Opskrift på Thai kålsuppe med svinekød og tofu

Opskrift på Thai kålsuppe med svinekød og tofu

Ingredienser

– Til den ristede hvidløg

3 spsk. Olie

4 fed hvidløg

 

– Blandes i kødet

300 gram hakket svinekød

3 fed hvidløg

1 knivspids peber

2 tsk. soyasauce

– Når rettes koges

400 ml. vand

1 stk. Maggie terning med svinesmag

4 blade fra et kinakål- 3 hvis de er meget store.

2 spsk. soyasauce

2 stk. forårsløg

1 kop selleri (knoldselleri kan bruges)

100 gram færdig Tofu. Kan købes i supermarkeder eller hos asiatisk købmand.

 

Opskrift på Dom Jeed Pak Gad Kaw Daw Huu Muu Sab

Put 3 spsk. olie på panden og kom de fint hakkede hvidløg heri. Rist hvidløgene til de er gyldne og sprøde. Herefter tager du den af blusset og gemmer dem til anretningen af retten til sidst.

 

Nu skal du forberede den hakkede svinekød til suppen. Du ælter hvidløg, peber og soyasauce ind i kødet og lad det gerne trække en halv times tid. Du behøver ikke lade det trække, du kan bruge det lige med det samme, men resultatet bliver lidt bedre hvis smagen lige når at sætte sig lidt i kødet.

 

Kom vandet i en gryde sammen med em hel Maggie terning med svinesmag. Bring vandet i kog. Kom små kugler af svinekødet i – ta det bare med fingrene. Det behøver ikke være så præcist.

Derefter tilsætter du kinakålen og soyasaucen. Bland det godt sammen og lad det simre i 2 minutter.

Nu tilsætter du forårsløg, selleri samt tofu og lader det simre i 1-2 minutter. Herefter er suppen færdig og klar til servering.

 

Opskrift på Thai kålsuppe med svinekød og tofu

Opskrift på Thai kålsuppe med svinekød og tofu

Servering

Suppen serveres med den ristede hvidløg på toppen. Nogle kan lide at spise almindelige ris til deres suppe. Andre spiser den som den er. Jeg kan bedst lide at spise denne suppe sammen med en anden ret. Men så er det i en meget mindre udgave/portion. I Thailand kan man mange steder få serveret denne suppe i en lille skål til en person. Så kan man spise den sammen med en anden hovedret.

 

Velbekomme fra Dallemand