Thai mad opskrifter

Opskrift på stegt kylling med æg og agurk

Opskrift på stegt kylling med æg og agurk
Skrevet af Dallemand

Rettens Thai navn er

Dan gua Pad Gai Sai Kai

(Dan Gua=Agurk, Pad=stegt, Gai=kylling, Sai Kai=med æg)

Opskrift på stegt kylling med æg og agurk

Opskrift på stegt kylling med æg og agurk

Ingredienser

2 spsk. olie

3 fed hvidløg

200 gram kylling vinger

250 gram Agurk

2 spsk. vand

1 spsk. sukker

2 tsk. soyasauce

1 tsk. fiskesauce

2 æg

Opskrift på stegt kylling med æg og agurk

Kom olien på panden og tilsæt den hakkede hvidløg. Steg det kort for at få lidt smag ud af det. Derefter kommer du kyllingen på og steger det en smule et par minutter til de er gyldne.

Nu tilsætter du de friske agurker, som du har skåret ud i små stænger. Vend det hele godt sammen og lad det stege et minuts tid. Tilsæt nu lidt vand, ikke meget, men blot så retten ikke bliver tør.

Kom sukker, Soya Sauce, Østerssauce og to hele æg i retten. Bland det hele rigtig godt sammen og sørg for at æggene er godt stegte. Thaierne har det med, ikke at stege deres æg ret meget. De synes det er mere lækkert, når det er svampet og råt.

Jeg vil helst have, at mine æg bliver stegt godt, selvom det går lidt ud over den traditionelle måde at kokkererer på herude. Men det er op til dig at vurderer.

Opskrift på stegt kylling med æg og agurk

Opskrift på stegt kylling med æg og agurk

Servering

Jeg plejer at spise denne ret som den er. Som regel til et mellemmåltid eller snack. Skal jeg spise den til aftensmad, vil jeg helst have ris og muligvis en ekstra thai ret sammen med den.

Man kan gøre det som man vil, det er jo det herlige ved Thai køkkenet – der er ikke nogle der peger fingre ad dig, hvis du spiser softice til dine ris eller ketchup på din Nutella – hvis det er det du kan li, så gør du blot det. Det er rigtig befriende at der ikke er alle de kulturbestemte restriktioner på at spise, som vi har det i Danmark.

God Appetit fra Dallemand