Sport i Thailand

Muang Ban Thai Samor Half Marathon 2016 i Krabi

Marathon i Krabi, Thailand
Skrevet af Dallemand

Jeps, så er det ved at være tid til at løbe mit første halv Marathon i Thailand. Det var godt nok planlagt, at det først skulle være til et løb i juni her i Phuket, men jeg kunne ikke vente. Jeg så der var et andet løb i Krabi den 1. maj 2016. Det var billigt og ikke så langt fra Phuket. Derfor tilmeldte jeg mig – så må vi jo se, om bentøjet kan klare det.

Marathon i Krabi, Thailand

Marathon i Krabi, Thailand

Som det er nu, er min længste distance (i nyere tid, har løbet halv Marathons før, da jeg var yngre) det 10 Mile Run jeg var til i Phuket for en måneds tid siden. Altså cirka 16km. Jeg har løbet enkelte ture for mig selv her i Phuket på 12-15 km. Det går fint, men det er rigtigt varmt at løbe i Thailand. Derfor er jeg spændt på, om jeg klare de 21 km, eller om jeg går kold på grund af varmen. Var det i Danmark var jeg ikke betænkelig, så var det bare af sted og få løbet de km. Men det er altså noget andet at løbe i troperne. Jeg sveder max og det er svært at få nok væske til de længere ture. Det er nok noget man skal øve sig meget på. Jeg tænker at jeg sveder omkring 3 liter per time. Det er svært at hamle op med sådan et væsketab. Det er ikke muligt for kroppen at absorberer samme mængde på samme tid. Men – det går nok. Det er trods alt kun en halv Marathon.

Halv Maratonen i Krabi er den første af sin slags, så det bliver spændende at se, om arrangørerne får lavet et fedt løb. Det vil vise sig. Halv Marathon er den længste distance og så er der 10.5 km og et Fun Run på 4 km. Jeg slæber damen med. Hun skal ”løbe” Fun Run”.

Jeg ved ikke så meget om ruten i Krabi endnu, andet end den startet i Centrum ved The Mud Crabs Sculpture – hvad det så end er. Det finder jeg ud af, når vi ankommer. Selve løbet starter den 1. Maj 2016 kl. 05:30. Det bliver fedt nok – det er i hvert fald anderledes, end at tyller pilsner i en park i Danmark. Der er nok heller ingen politiske taler, udover peptalks til løberne undervejs.

Det er et forholdsvis billigt løb at deltage i. For en halv Marathon i Krabi koster det 700 Baht, altså cirka 130-140 kroner. Det er lidt billigere for 10.5 og Fun Run – det er 600 og 400 Baht. Det er slet ikke så tosset. Vi får jo en løbetrøje og medalje. Der er også præmier til de vinderne. Selve medaljen har jo ikke meget værdi, udover at man kan hænge den op og lade andre beundre på sine bedrifter. Men løbetrøjerne plejer at være af god kvalitet til løbende herude. Sådan en trøje køber man ikke for under 2-3000 Baht i en sportsbutik i Phuket. Det vil sige, at løbet som sådan er ”gratis”. Jeg slipper da for, at købe løbetrøjer. Desværre mangler jeg løbeshorts. Dem giver de aldrig.

Dee Andaman Hotel i Krabi

Dee Andaman Hotel i Krabi

Der vil være Race Kit Collection dagen før. Det vil sige, at vi skal være i Krabi den 30. april. Jeg har valgt at booke et lækkert hotel og tage en miniferie i Krabi nu hvor vi er der. Dog kun 3 dage, da der kommer en masse andre ting jeg skal i den nærmeste fremtid. Men 3 dage – til løbet, til at hygge lidt og se Krabi. Vi har valgt at kører på Scooter fra Phuket til Krabi, hvilket er en tur på omkring 180 km. Så spare vi lidt der og bor lidt bedre. Det er en lang køretur, men jeg vil faktisk mene, at det kommer til at gå hurtigere, end at skulle med en bus og vi slipper for, at leje en scooter i Krabi. Der vil komme artikler om denne forholdsvis lange scooter køretur, hotellet i Krabi samt selve løbet senere, når vi er nået til Maj.

Jeg glæder mig i hvert fald til at komme af sted – der er faktisk rigtig mange løb rundt i Thailand, har jeg fundet ud af. Jeg overvejer at løbe en masse forskelligt næste år, hvis denne halv Marathon ellers går godt. Der er alt lige fra Trail Løb, som er blevet så populært de sidste par år. Så er der Marathons og andre ret fede langdistance løb. Blandt andet et 26km løb i det nordlige Thailand omkring en sø. Der er også 50 og 100 km løb … meeeeen, der må jeg nok lige vente lidt. Nu først halv Marathon. Derefter måske 26km løb. Og en hel Marathon. Måske det kommer næste år – vi ser.