Nepal

Mount Everest 3 pass trek VS Everest Base Camp trek. Hvilket trek skal du vælge?

Everest og Lochte
Skrevet af Dallemand

I Nepal er der efterhånden rigtig mange forskellige trekking ruter du kan vælge mellem. Hvad folk vælger, afhænger vel nok mest af, hvilken natur man ønsker at opleve. Konditionen kan også spille en rolle. Rejser man med børn i Nepal kan man også vælge mere familievenlige trekking ruter. Jeg er ikke ekspert udi trekking. Ej heller rejser i Nepal. Men jeg har erfaring med Everest/Kumbu la regionen.  

I Kumbu La regionen, som området med Mount Everest hedder, er der mange forskellige trekking ruter. Ens for dem alle er, et ønske om, at opleve synet af Everest. Det er hoved attraktionen i det område. Dertil kommer nogle mindre kendte bjerge, som folk også vælger at bestige. 

Af de mere krævende treks er eksempelvis Everest base camp og Island Peak, som er et mindre bjerg, hvor du skal klatre det sidste stykke til toppen. Jeg mener det er omkring 6000 meter. 

Udsigten fra Everest View Hotel

Udsigten fra Everest View Hotel

Af de mere ”lette” ruter findes nogle stykker. Blandt andet et kaldet Everest View Hotel. Her kan du vandre til på cirka 3 dage. Man kan også tage en helikopter, om man har råd. Det gælder i øvrigt også til Everest base camp. Dog vil man næppe få lov at gå meget omkring, da der er stor risiko for højdesyge. Man stiger voldsomt i højden på kort tid, når man flyver i en helikopter til stedet.

Anyway – jeg vil anbefale af man er i nogenlunde fysisk form, uanset om man vælger det ene trek eller det andet. Starten på de forskellige ruter er nemlig den samme. At komme fra Lukla lufthavn (som langt de fleste starter deres trek fra – man kan også vælge en anden bus-rute fra Kathmandu, hvilket tager væsentlig længere tid) til Namche Bazar kan være hårdt nok i sig selv. Det er ikke uoverkommeligt, men man kan få sved på panden. Efter Namche Bazar begynder ruterne så småt at adskille sig fra hinanden. 

De helt korte ture går blot fra Namche til Everest View Hotel, hvilket tager et par timer. Herefter vender de om og begynder hjemturen. De to treks jeg skriver om i overskriften fortsætter sammen et par dage endnu. 

Langt de fleste vælger at tage Everest Base Camp trekket. Det er yderst populært, og med god grund. Det er en fed tur med mange billedskønne udsigter undervejs. Turen er ofte nævnt som ”easy” eller ”moderate” i salgsmaterialerne. 

Jeg vil ikke sige, at det er et nemt trek. Det er et ret enkelt trek, da man stort set kan følge efter andre og ikke fare vild. Men det er stadig en hård tur. Jeg mødte mange på min vej som fortalte, at deres grænse var nået. Jeg mødte folk med højdesyge, diare, slemme vabler og hævede ankler. Man skal tage sine forholdsregler og passe på sig selv. Hellere tage en dag ekstra og undgå at presse sig selv for meget – specielt i forhold til højdesyge. Det kan man aldrig vide hvornår rammer, uanset om man er i god kondi eller ej. Et minus ved Everest Base Camp ruten, mener jeg er, at den netop er så populær. Jeg følte lidt at man var i Thailand med folk væltende rundt overalt. Det var netop en af grundende til, at jeg valgte det andet trek kaldet Everest three passes incl. Everest Base Camp, Kalapatar, Gokyo lake, og Gokyo Ri.

Denne rute er væsentlig hårdere – men også mindre besøgt (de dele der ikke følger den almindelige rute). Det er den fordi man udover alt det som Everest Base Camp trekket skal opnå, også har 3 forskellige bjergpas at krydse, samt Gokyo Ri (et lille bjerg på cirka 5400 meter). Groft sagt skal man altså over 5300 meter og op til 5600 meter 4 gange mere end det almindelige Base Camp trek. 

Renjo La bjergpas med Gokyo Lakes, Everest og Loche i baggrunden

Renjo La bjergpas med Gokyo Lakes, Everest og Loche i baggrunden

De 3 bjergpas er også relativt barske at komme over. Specielt to af dem, som efter endt op- og nedstigning også byder på krydsning af blandt andet Kumbu La glecier, som kan være en barsk omgang. Dels er man smadret efter turen over bjergpasset og dels er det bare hårdt at krydse glecieren. Der er ikke nogle stier – men man hopper groft sagt fra klippesten til sten. Det går op og ned af 3-4-5 mini bjerge, inden man til slut når sit mål. 

Der er ingen steder at købe mad eller drikke. Det vil sige, at man skal have sit eget mad med fra the-huset, hvor man overnattede. Typisk vil man starte med at gå omkring klokken 06 og er i mål mellem 14 og 16 om eftermiddagen. Der er ikke så langt, men det tager lang tid at bestige passet og krydse glecieren. Til gengæld er det fedt at opleve, at gå på en glecier. Specielt denne, som har sit udspring mellem Everest og Lochte.  Det er verdens højeste glecier. 

Jeg vil ikke anbefale nogle at tage på Everest three Pass trekket, hvis de ikke er i nogenlunde kondition. Dertil duer det heller ikke, med dårlige knæ, ankler eller skader i det hele taget. Men det er helt klart en eventyrlig tur – man får langt mere for pengene (trekket er i øvrigt $5-600 dyrere end Everest Base Camp trekket og tager også længere tid. Omkring 16-18 dage).

Så min personlige konklusion; Mount Everest 3 pass trek VS Everest base camp trek

Du skal helt klart vælge Everest 3 pass trekket. Inkl. Kalapatar, Base Camp, Gokyo Lakes og Gokyo Ri. Det er en klart federe tur med mange flere fede udsigter til bjergene – også til Everest.

Synes du ikke at din kondition er alt for god, så er Everest Base Camp også en fantastisk tur. Eller har du ikke så meget tid, kan det også være en god mulighed, da den vare omkring 8-10 dage VS 16-18 dage for den store tur.

Vær i øvrigt opmærksom på, at der i visse perioder kan være sne i bjergpassene. Spørg din guide til råds herom, inden du tager fra Kathmandu. Det kan være nødvendigt med metal-pigge til dine støvler og måske også snebeskyttelse. Det kan købes billigt i Kathmandu! Min guide havde i øvrigt reb og isøkse med på hele turen. Det blev ikke brugt, men ligger der is eller sne i bjergpassene, kan det være nødvendigt for at minimerer ricikoen for, at du falder. Det er pænt stejlt visse steder.

God fornøjelse