Livet i Thailand Sport i Thailand

Løb mit første Marathon i Pattaya

Pattaya Marathon 2017
Skrevet af Dallemand

Pattaya er ikke lige hvad de fleste forbinder med marathon eller ekstremsport, det skulle da lige være et marathon i at sidde på bar og kævle bajere. Jeg kommer sjældent til Pattaya, da jeg ikke bryder mig meget om byen. Der er så mange andre steder i Thailand, der er langt federe. Men – jeg bor i en anden by, tæt derpå og jeg har et par venner som bor i byen. Derfor valgte jeg at melde mig til Pattaya Marathon 2017, da jeg tilfældigt faldt over reklame herfor.

Da jeg indskrev mig var der faktisk kun 3 uger til løbet, hvilket selvfølgelig ikke er helt nok i forbindelse med træning til et marathon – specielt ikke det første i mit liv. Men jeg har løbet meget herude og deltaget i flere halv marathon sidste år. I år var jeg på sommerferie i Danmark, hvor jeg også fik løbet de lange ture. Så jeg tænkte – hva faen, det er bare at stille op og se hvad der sker.

Jeg havde booket et hotel i 3 dage. Med tjek ind dagen før. Så jeg lige kunne rejse til Pattaya og nå at slappe lidt af og få spist godt og alt det der. Jeg skulle naturligvis også hente mit bib nummer og andre sager i Expo. Alt var sådan set planlagt og jeg var klar. Strømperne var valgt og det hele var som det skulle være.

Jeg tog en minibus fra Rayong til Pattaya. Det er en tur på omkring 1.5 timer inkl. noget motorcykel taxi i Rayong til bussen og i Pattaya til hotellet. Det spillede bare… eller? Det er jo Thailand! Jeg kom til minibussen i Rayong og fortalte chaufføren at jeg skulle sættes af tættest muligt ved Pattaya strand. Han forstod og sagde at han nok skulle sige til, når vi var der. Det var jo fedt nok. Vi kom ud af hullerne og mod Pattaya. Jeg synes der var gået meget land tid og jeg begyndte at undre mig. Jeg har jo taget turen før, men synes vejene og det hele så forkert ud. Derfor begyndte jeg at tjekke min GPS på mobilen. Ganske rigtigt, blødningen af en chauffør havde glemt at jeg skulle af. Vi var nu en god time i den forkerte retning. Super!

Efter megen forhandling men chaufføren, lykkedes det mig at få ham til at betale turen den anden vej (Hvilket er forholdsvis unormalt i Thailand. Men jeg var gal). Jeg fik mig slæbt over vejen med min trolley og fandt en minibus der kørte den anden vej. Jeg skulle blot sidde 20 minutter og vente på den skulle køre. Fint nok. Langt om længe kørte vi igen mod Pattaya og jeg kunne stadig nå at komme til Expo og hente mit startnummer.

Men – det er jo Thailand og efter en halv times kørsel, blev bussen stoppet at 2 mænd. Chaufføren steg ud og talte med dem. Jeg kunne se at han blev sat ind i deres bil. Lidt efter kom den ene mand, hvilken var civil politibetjent. Han forklarede at chaufføren var eftersøgt på 14. år og nu anholdt. Super!!!

Så sidder man der i en bus uden chauffør, midt i ingenting. Med hævede ben og fødder, da rejsen havde været alt for lang allerede. Lang historie kort – jeg fandt en anden bus, hvor jeg måtte sidde klemt med nogle kufferter og vi kom til Pattaya. Turen havde taget over 6-7 timer. Jeg tog en taxi direkte hen til Expo og fik mit startnummer. Derefter på hotellet, som jeg havde booket lige ved startlinjen til løbet.

Det var ikke lige den start jeg havde regnet med. Det resulterede i lidt hævede ben og fødder. Og lidt forskudt/manglede måltider dagen inden løbet.
Det er lidt vanskeligt, synes jeg, at skulle spise korrekt op til et løb der starter kl. 03:30 om natten. For hvornår skal man spise sidste måltid og drikke hvornår. Man skal jo også nå at sove en smule. Jeg kom i seng ved 23 tiden og op igen kl. 02. Så jeg var ikke just udhvilet. Langt de fleste løb i Thailand starter ved denne tid. Det skyldes naturligvis temperaturen. Man undgår solen, i nogle timer, hvilket er afgørende for nedkølningen af skroget og helbredet. I skyggen på løbsdagen var der omkring 33 grader og en luftfugtighed på max. Så det er varmt. Noget helt andet end at løbe i Danmark – selv på varme sommerdage.

Før starten ved Pattaya Marathon 2017

Før starten ved Pattaya Marathon 2017

Selve arrangementet var storartet. Der var pisket en stemning om, som vanligt. Alt for højt musik og thaier der råber op i en mikofon – alt som det plejer.

Der var faktisk styr på sagerne, med få undtagelser. Jeg kom til starten og der var vel en 3-4000 der skulle løbe de 42.2 km. Mens der var væsentlig flere til 21 km turen – og 10eren. Men dem så jeg ikke noget til, da de skulle starte senere.

Vi kom derudaf og jeg fik gang i kadaveret. Bentøjet virkede ret godt, om end jeg var lidt træt og hævet. Det er varmt i Thailand og derfor er det nødvendigt at drikke meget. Jeg havde købt Salt Sticks, så jeg ikke gik ned på salt mv.
Personligt er jeg ligeglad med, at man drikker koldt eller varmt vand under et løb. Men jeg ved, at de mere seriøse løbere altid siger, at det er uprofessionelt hvis arrangørerne serverer koldt vand ved pit stop rundt løbet. Men det gjorde de altså (de andre løb i Thailand, hvor jeg har deltaget, har det været lunkent vand).
Der var små flasker med iskoldt vand. Og der var elektrolytdrikke, som smager af røv. Nå ja – og så var de med brus, naturligvis. Det er lige det man har lyst til at drikke under et løb. Godt med koldt og brus ned i dunken og skvulpe rundt.
Det er desværre, på de fleste løb i Thailand, blevet et lokalt firma der leverer energi/elektrolyt drikkende. De hedder 100 .. et eller andet. Det er noget værre sprøjt, for at være ærlig. Iskoldt vand og elektrolytter med brus og sukker. Super. Well – jeg drak vand og havde jo mine Salt-Sticks + et par energi gels. Så det gik – troede jeg.

Da jeg nåede omkring 26km gik det imidlertid ikke så godt længere. Jeg var nået et pit stop og valgte at gå lidt, da jeg ville spise en gel med energi og drikke noget vand. Efter det stop fik jeg intense krampetrækninger i begge lægmuskler. Den var hel gal og jeg kunne faktisk ikke løbe mere. Kroppen og humøret var i top. Jeg var som sådan ikke smadret – men kramperne kan tage livet af selv den bedste. Når jeg forsøgte at løbe, så krampede lægmusklerne. Når jeg strakte dem ud – jamen så gik der spasme musklen over skinnebenet. Det kunne ikke være bedre. Det betød at fra de 26km og resten af turen blev mest i gang. Jeg løb det jeg kunne, men det gik galt hver gang.

Jeg kom i mål og havde nu fået krydset mit første Marathon af. Det var da fedt – trods strabadserne.

Pattaya Marathon 2017 medelje og finisher trøje

Pattaya Marathon 2017 medelje og finisher trøje

Jeg synes alt i alt det var et fedt løb – det sidste stykke var der naturligvis en del morgentrafik. Men så må man vel løbe hurtigere og komme i mål noget før, som de afrikanske løbere der nappede turen under 3 timer. Det må blive en anden gang fra min side.

Til de der overvejer et løb under varme forhold. Altså ikke en små lun sommerdag i Danmark. Men i tropisk klima. Så kan jeg anbefale det. Men der ryger altså noget væske ud af kroppen. Det er svært at få drukket nok og holde salt- og elektrolytbalancen. Mine sko og strømper var gennemblødte efter blot 8-10km. Sådan er det herude – men pyt med det. Man lever med det.
Normalt når jeg løber omkring 40-45 minutter herude i Thailand, så taber jeg omkring 1.5-2kg. Det kan ikke lade sig gøre for kroppen at optage i samme hastighed. Derfor kan det være problematisk at holde væskebalancen, hvilket nok var en del skyld i mine kramper.

En lækker ting ved at løbe lange ture i Thailand er naturligvis, at man kan få massage alle steder – og det er billigt. Efter løbet valgte jeg at få noget at spise, da hotellet stadig havde åben for morgenmaden. Derefter sov jeg lidt. Og bestilte massage på mit hotelværelse, da jeg havde for ondt i mine lægmuskler til at bevæge mig nogen steder.

I dag er det 6 dage siden løbet. Jeg er ovenpå igen og var ude på en rolig 5km i forgårs. Det gik fint – men mine storetånegle er baldrede. De kunne ikke holde til de våde strømper samt sko og må lade livet. Begyndte en antibiotikakur i går, da klimaet herude kan være et helvede for bakterier. Så jeg satser på, at de snart bliver brugbare igen.

Hvornår bliver mit næste Marathon? – tja, det vil vise sig. Men tænker det bliver under koldere himmelstrøg.