Sport i Thailand

Løb Maraton i Thailand

Marathon i Thailand
Skrevet af Dallemand

Den 1. Maj 2016 da mange i Danmark hyggede i parker, med politiske taler og halvlunkne pilsner, valgte jeg at deltage i et langdistance løb i Thailand. Nærmere betegnet Krabi.

Det var sådan set planen, at jeg skulle løbe en halv maraton i juni (det skal jeg stadig), men jeg kunne ikke vente og tilmeldte mig denne første udgave af  Muang Ban Thai Samor Half Marathon i Krabi.

Jeg er ikke den store sprinter og bliver det nok aldrig, men jeg havde en forventning om en tid på omkring 2 timer og 15-20 minutter. Den holdt ikke helt, men pyt med det. Kom i mål på cirka 2.5 timer.

Dette halv maraton i Krabi var som sagt den første de afholder. Det bar det lidt præg af… Hvad kan man sige, uden at blive for negativ – Læs følgende med et glimt i øjet. – Der var lidt thai style indover. Men alt i alt et fornuftigt løb med søde mennesker.

marathon i krabi

marathon i krabi

Dagen før løbet, den 30. april skulle jeg hente mit start kit, hvilket burde være en smal sag. Det tager normalt 5 minutter og så er man videre. Det gjorde det så ikke her. Jeg brugte næsten en time (i 38 graders varme og bagende middags sol) på, at få fat i mit løbsnummer og posen med sager. Grunden til det var , at de ikke havde vel-organiseret noget som helst. Det var som det plejer – put en masse mennesker bag et bord – Så arbejder de af sig selv og det kører, problemet er bare, at vi er i Thailand. Det komme aldrig til at fungerer, hvis medarbejderne ikke får 100% instrukser i, hvad det er de skal.

Et eksempel er, at der var lukket for tilmelding til denne halv marathon i Krabi. Det har der været længe. Men alligevel står der 50+ mennesker og vil købe en billet. Det får de lov til (og fred være med det), men – med det resultat at de alle står og prøver om løbetrøjen nu passer dem og så videre. Det tager lang tid og det pisser mig af, at jeg skal stå og vente på sådan noget.

Jeg fik mit start kit og næste morgen klokken 04:45 kom jeg til startområdet. Lidt forvirring på stedet – ingen vidste eksempelvis hvor der var lokummer, men fandt det til sidst. Vi skulle starte løbet klokken 05:30, da det ellers bliver for varmt at løbe i Thailand. Men som det også skete i Phuket til 10 mile run, var det forsinket på grund af officielle besøg. Super – vi stod og ventede ved startlinjen i 30 minutter på at komme af sted. Det vil sige, vi startede løbet cirka klokken 06.

marathon i krabi

marathon i krabi

Selve løbet var fornuftigt – der var godt spæret af og nogenlunde styr på, hvor vi skulle løbe hen. Der var visse steder små forvirringer om retningen, men det faldt på plads. Ruten var lidt underlig – jeg mener, vi er i noget af det mest naturskønne miljø i Thailand, og så er ruten placeret med omkring 80% inde i hovedgaden/centrum. Vi kom lige kort ud på noget grus og i en skov. Et hurtigt smut ud til vandet for at vende og ellers var det blot et by løb. Ruten var flad og venlig. Ikke de vilde stigninger.

Der var ok med vand poster undervejs. Dog flest på ”Fun Run” ruten på 3.5km ?? På 10+ ruterne var der knap så mange poster med vand… for man sveder nemlig ikke, når man løber mere end 3.5km. Jeg havde selv en dunk med vand med. Det var en god ide.

Da vi kom i mål var der en god og hyggelig stemning. Der var noget mad halløj fra nogle hoteller som sponsorerede løbet samt lidt at drikke. Det meste var dog spist af alle de lokale der deltog i ”Fun-Run”. Måske en regulering af deres/de lokale til ”fun run” goder vil være en fin idé til næste års arrangement. Jeg mener – det er vel ikke nødvendigt at kamp-æde fordi man har gået en tur på 3,5km.

Medalje fra Marathon i Krabi Thailand

Medalje fra Marathon i Krabi Thailand

Jeg er glad for, at jeg fik løbet en halv maraton i Thailand. Det er mere end 15 år siden jeg sidst løb så langt. Nu kan jeg så vente på, at de to næste kommer i juni. Phuket Laguna Marathon og en i Cambodja. Den bliver hård da der kun er en uge mellem de to løb. Håber ikke bentøjet strejker.  Denne gang skulle jeg gerne tættere på tiden 2.20. Vi må se ad, hvordan det går. Nu får stængerne lige et par dages frem, før det er i gang igen.

Alt i alt var Krabi halv maraton en ok oplevelse. Arrangørerne gjorde hvad de kunne for at lave et godt løb – om jeg kommer tilbage til dette Krabi løb er mindre sandsynligt. Jeg tror jeg vælger noget støre løb i stedet. Såsom Bangkok maraton.