Livet i Thailand Sport i Thailand

Laguna Phuket International Marathon

laguna phuket maraton
Skrevet af Dallemand

For flere år siden løb jeg halv maraton i  Danmark. Nu mente jeg så, at tiden var inde til at deltage i en nyt løb. Denne gang under andre himmelstrøg. Jeg vil løbe Laguna Phuket International Marathon. Det bliver dog kun til en halv, da min krop ikke er klar til en hel maraton. Hvis løbet går godt i år, vil jeg overveje at løbe den fulde maraton næste i 2017.

Det er 11 gang Laguna Phuket International Maraton afholdes. Det er et relativt stort løb med flere forskelige distancer. Løbene bliver afviklet over 2 dage – den 4. og 5 juni 2016. Sidste år var der et par tusinde deltagere til hver løbedistance og de forventer samme tilslutning i år. Derfor har de delt distancerne op på de to dage – sidste år holdt de dem alle på samme dag, men det blev for problematisk. Derfor ser planen således ud i år:

Laguna Phuket International Marathon

Laguna Phuket International Marathon

Den 4 juni;

Expo

2 km børneløb

5km fælles gåtur

5km løb

10,5km løb

 

Den 5 juni;

Maraton

Halv Maraton

Run Paradise - Phuket Maraton

Run Paradise – Phuket Maraton

Phuket international maraton kaldes også for Run Paradise. Det er nok en god grund til, da omgivelserne ikke kan blive meget bedre. Det bliver afholdt i det nordlige Phuket i og omkring Laguna Phuket Resort. Dette Resort er et eksklusivt resort med egen golfbaner og masser af aktivitetsmuligheder. Der er bjerge, plantager og små landsbyer rundt resortet. Det er her løbet afholdes.

Jeg bor p.t. i Phuket og derfor er det ikke svært for mig at deltage. Kommer man rejsende hertil er der gode overnatningsmuligheder på resortet. Bliver det en smule for peberet er der mange andre muligheder for billigere indkvartering rundt omkring på Phuket. Vær bare opmærksom på, at du behøver transport for at komme frem og tilbage, hvilket godt kan være lidt dyrt i Phuket. Ellers kan du leje en scooter/bil og kører selv.

Selve ruten går gennem små landsbyer og plantager og jeg har ladet mig fortælle, at det er en ret kuperet rute. Det vil sige, at der nok bliver lidt bjergløb. Jeg håber ikke det er for meget da det er en af de ting jeg kan gå ned på. Distancen skal jeg nok klare. Varmen og bjergene er mere lumske. Men det går nok, da det kun er en halv maraton denne gang.

Som beskrevet tidligere er jeg begyndt at træne anderledes, efter jeg tilmeldte mig dette løb. Lige nu er det kun løb jeg gør i, men inden længe bliver der tilføjet en ny træningsform, for at supplerer løbet. Jeg er dog ikke fast besluttet på, hvad det bliver endnu. Jeg har overvejet triatlon, da Phuket er et glimrende sted at dyrke denne sport. Men jeg keder mig lidt over tanken og cykel delen. Svømning og løb passer mig glimrende. Men cykle – tja, vi må se. Ellers er der mange andre muligheder såsom vandsport, kampsport eller måske Yoga. I forberedelserne til Phuket maraton har jeg valgt at deltage i Supersports 10 Mile Run powered by Thanyapura som du kan læse mere om HER.

Hvis nogle skulle være interesseret i dette løb, eller andre løb i Thailand og asien, er der mange opslag herom go gotorace.com.

Jeg poster billeder og en update når løbet er gennemført.

1 kommentar