Livet i Thailand

Købe bil i Thailand

Køb bil i Thailand
Skrevet af Dallemand

Er det ikke blot en ferie du er på til Thailand, kan det være du på et tidspunkt får brug for at købe en bil. Da jeg havde boet herude i nogle år, valgte jeg at anskaffe mig en Toyota Yaris, så min kæreste og jeg kunne komme lidt omkring.

Køb bil i Thailand

Køb bil i Thailand

I Thailand er biler forholdsvis billige, i forhold til Danmark. En ny Toyota Yaris omkring 100.000-120.000 kroner. Så er det naturligvis topmodeller der er pakket med udstyr. Automatgear, aircon og alt hvad der nu følger med i de store tilbehørspakker. Der er ikke ret mange herude, der ikke køber en bil med fuldt udstyr. Det er nærmest standart og ikke som derhjemme hvor man ofte må vælge det fra, fordi det koster kassen. I Thailand er det rimeligt og man får alle goder til en fornuftig pris.

Da vi skulle købe bil i Thailand, valgte jeg dog at købe en brugt model. Dels var vores behov ikke så stort, det var sådan set mest til at tage på ture i. Og dels synes jeg, at det var for dyrt for os at købe en helt ny bil.

Da vi havde kørt rundt i Bangkok og Rayong og set på utallige brugte biler, fandt vi så en Toyota Yaris. Den havde ikke kørt meget mere end 60.000 og var fra cirka 2013. En fin bette bil til fornuftige penge. Jeg mener den kostede i omegn af 40.000 kroner – og igen, så var den jo proppet med ekstraudstyr. Det er også med automatgear og aircon, naturligvis.

Jeg kan ikke købe en bil i mit navn i Thailand. Det er noget du skal være opmærksom på, når du gerne vil have en bil herude. Du kan i mange tilfælde ikke selv eje den, med mindre du har en arbejdstilladelse, er gift eller på anden måde har et længerevarende tilknytning til landet. Derfor blev bilen registreret i kærestens navn. Det var i vores tilfælde helt fair, da hun betalte størstedelen af bilen selv.

Køb bil i Thailand

Køb bil i Thailand

Jeg har være meget glad for at have bil i Thailand og vi har da været lidt omkring. Det er dejligt nemt. Men nu har vi faktisk solgt den igen. Vi bruger den ikke så meget og synes ikke det var værd at have den stående. Det koster jo i forsikring og så videre.

Hvis jeg skal købe bil i Thailand igen, hvilket ikke er udelukket. Så vil jeg have en anden type bil. I Thailand er trafiksikkerheden ikke alt for god. Det er faktisk et af de farligste steder at kører i verden. Derfor følte jeg mig ofte ret lille, når jeg sad i den Toyota Yaris. Langt de fleste herude kører i store pickups. Når vi igen skal have en bil, bliver det helt sikkert en form for pickup eller anden støre køretøj.

Hvis du vil anskaffe dig en bil herude, så overvej lige om det ikke er en god idé at anskaffe en støre model, som kan holde til lidt mere. Desuden er det fedt, at kunne transporterer forskellige sager selv. Vejene er heller ikke altid lige vedligeholdte. Det betyder at der er mange huller og ujævnheder, Det klarer en pickup bedre end en Yaris.

Er du blot på ferie i Thailand kan du nøjes med at leje en bil. Vær blot opmærksom på, at man kører i modsatte side – og at dit danske/internationale kørekort ikke er gyldigt her, selvom mange prøver at bilde dig det ind. Du skal have udstedet et kørekort i Thailand, for at kører lovligt herude. At der så er mange der vælger ikke at overholde reglerne, det er deres hovedpine.

Skal du købe en bil i Thailand kan det godt betale sig at se på en i Bangkok. Der ligger flere områder der er pakket med brugtbilsforhandlere. I forstæderne er udvalget ofte mindre.

Lige nu dyrker vi Simple Living i Thailand. Spare hvor vi kan – derfor er det scooter der bliver transportmidlet fremover. Så ser vi med tiden, om behovet for en bil opstår igen. For det er da uden tvivl dejligt nok at have en.