Livet i Filippinerne

Flytte til Manila

Manila
Skrevet af Dallemand

For et par år siden boede jeg i Manila i Filippinerne. Manila er landets hovedstad og der bor henvend 1,7 millioner i Manila. Tager man periferien med, bor der omtrent 12 millioner mennesker – det er en stor by. Filippinerne består af ubegribelig mange øer, 7-8.000 stykker, og Manila ligger på den østlige side af øen Luzon.

Der er en del der begynder at flytte til Filippinerne i stedet for eksempelvis Thailand – hvilket der kan være mange gode grunde til. En del af de der flytter, bosætter sig i Manila, som er en fin by at bo i – hvis man har penge og bor de rette steder. Jeg vil nødig bo i Manila i randområderne. Der kan være en del ballade – så som overfald, røveri og tyveri. Man skal naturligvis ikke male fanden på væggen, men helt ufarligt er det ikke.

Hvis man sammenligner Manila med Bangkok, så er det er uland. Der er slet ikke på niveau og udviklet på samme måde. Befolkningen (størstedelen) i Manila er langt fattigere, end de er i Thailand. Det medfører, blandt andet, de omtalte tyverier etc.

Hvis du skal bo i Manila vil jeg anbefale, at du bor i Makati eller The Fort. Dette er veludviklede distrikter, hvor du kan færdes relativt sikkert. Der er et godt udvalg af butikker og malls her. Det er bare dyrt at få en lejlighed i disse områder – en studio kan hurtigt løbe op i en 4-5000 kroner. Det er ikke så galt, men så kommer forbrug, Internet og TV oveni. Derforuden er det ikke nemt, at finde et lejemål hvor du ikke skal lave kontrakt på et år. Det kan lade sig gøre, men det koster mere. I Bangkok er det enkelt at leje per måned, 3-6 og 12 måneder.

Jeg boede i The Fort, Manila i et halvt år. Det var en fin tid – men det blev, for mig, hurtigt ret kedsomt og enstonigt. Der er simpelthen ikke det samme muligheder, som eksempelvis Bangkok. I Bangkok kan man lave stort set alt man har lyst til – her er der stort set alt, for enhver smag.

Jeg boede også 6 måneder på Øen Boracay, som ligger cirka i midten af Filippinerne. Hvis jeg skulle bo i Filippinerne igen, ville jeg ikke vælge Manila som base. Jeg ville søge mod Cebu og de øer der ligger i dette område. Det kan godt være, at det er mere primitivt at bo i de områder – men for mig er det langt bedre, end at bo i Manila.

Aften i The Fort - Manila

Aften i The Fort – Manila

I Bangkok kan man se, at der er højhuse overalt – Manila er kendemærket ved, at folk bor i blikskure. Det vil du kunne se, når du arriverer med flyveren og runderer over Manila. De omtalte områder er naturligvis fyldt med højhuse, men generelt, i Manila, er det små spartanske huse de lokale bor i. Det så man også i Bangkok før i tiden – men det er ved at være en forsvundet tid.

Der kan som nævnt være gode grunde til at flytte til Filippinerne i stedet for Thailand. En af de væsentligste årsager er visa. Det er bare meget nemmere at opholde sig lang tid her. En anden ting er kulturen, humoren og befolkningen. I Filippinerne har de en anden form for humor, som ligner vores bedre. De er bedre til engelsk og jeg vil mere, at de lokale groft sagt er nemmere at komme ind på livet af, i forhold til Thaierne.