Rejse informationer

Få kontrol over din økonomi i Danmark

hæld ikke penge i lokummet
Skrevet af Dallemand

Min drøm om at flytte til udlandet startede, da jeg var omkring 28 år. Jeg havde været på ferie i store dele af Europa, Skandinavien og Asien. Jeg var især fascineret kulturen i Asien – Thailand, Filippinerne og Vietnam. Når jeg gæstede disse lande, følte jeg en ro og begejstring. Det var sagtens også denne følelse, der gav udlængsel, når jeg var i Danmark. Men hvad stiller man op, når man gerne vil flytte til et andet land.  Der må, for de fleste, være diverse betragtninger før en drøm bliver realitet.

Nogle af disse overvejeler vil, naturligt for de fleste danskere, vedrøre økonomi. Dét jeg gjorde var at få fuldstændig kontrol over pengesagerne i Danmark. Det tog mig flere år, at nå mit mål – det kommer ikke af sig selv, det kræver hårdt og målrettet arbejde.

Jeg vil give dig mine råd om, hvorledes du kan gribe det an. Ikke forventet, at alle kan bruge samme model, men jeg vil mene, at mange kan gøre brug af informationerne. Jeg afskriver mig ethvert ansvar, som følge af disse informationer – det var min model, og det jeg gjorde, for at nå mit mål. Hvad du gør, er dit valg og kan ikke tilbageføres mine råd og vejledninger. Når det er sagt – så giv den gas og gå efter dit mål!

Du skal have kontrol over din økonomi. Der skal penge til, for at flytte til et andet land. Der er naturligvis nogle der får et godt arbejde i udlandet. For dem kan det være mere enkelt at flytte. Arbejdsgiveren betaler måske flytningen, flybilletterne, forsikringen, lejligheden med videre. Men står du alene og har du ikke en alder, der giver dig adgang til pension fra Danmark. Så er det på med vanten, smøg ærmerne op og endevend din økonomi.

Herunder er de ting jeg forandrede, får at opnå mit mål om at flytte til Thailand.

Mobiltelefon

spar penge

Penge sparet er penge tjent

Jeg bemærkede mit mobilforbrug var højt. Jeg betalte omkring 500 kroner i måneden, for at tale i mobil og være online. Men havde jeg faktisk brug for det? Hvorfor skulle jeg være online, når jeg sad i bussen eller når jeg gik en tur. Hvad gjorde vi tidligere, da mobilen ikke var hverdag? Jeg opsagde mit abonnement. Jeg købte et taletidskort kun med telefoni. Det kostede omkring 100 kroner. Det vil sige, at jeg sparede lige godt 400 kroner om måneden på denne postering. De 400 kroner kom i puljen til at afdrage et forbrugslån i et hastigere tempo. Mange har for vane, at lade sparede kroner gå til privatforbruget. Lad være med det. Glem at du nu har 400 kroner ekstra til dig selv. Brug dem til at få din glæd ud af verden. Har du ikke gæld – så gem pengene. Det koster en del at bosætte sig i udlandet.

TV

Andet skridt var mit TV. Jeg havde et abonnement så jeg kunne se alverdens kanaler. Dog var det kun en lille pakke, der kostede 300 kroner i måneden. Arbejder man målrettet på at flytte fra Danmark. Så afmelder man sit TV. Hvorfor sidde og stene foran dummekassen – afmeld skidtet og tag ekstra vagter på dit job, eller find et ekstra job. Du spare penge på abonnementet og tjener ekstra. Jeg sparede 300 kroner om måneden ved at afmelde mit TV.

Licens

Det giver ingen mening i år 2015, at hælde mønter i lokummet, så du kan se diverse genudsendelser. Stop nu jer selv og annuller det gøgemøg. Hvis du ikke bryder dig om, at være sortseer. Så smid dit TV, smartphone og andet ud. Så du efterkommer reglementerne for den såkaldte medielicens.  Ikke tale om at smide penge ud til denne postering. Her sparede jeg 205 kroner om måneden.

Internet

Måske har du som jeg havde, internet derhjemme. Det er jo meget bekvemt. Men behøver du det? Nogle har behov for det i arbejdsmedfør. Men det er de færreste, der reelt har behov for en internetopkobling i hjemmet. Bevares, det er lækkert. Afmeld dit Internet og brug biblioteket, snup wi-fi fra kiosker, cafeer og lignende. Der er rigelig alternativer for at bruge gratis internet rundt omkring. Subjektivt sparede jeg cirka 500 kroner per måned, ved at afmelde dette. Det var lidt anstrengende at skulle finde et wi-fi af og til. Men det kan sagtens lade sig gøre, uden problemer.

Forsikringer

I mine øjne er forsikringer ikke andet end pengesugere. Hvad for du for dine penge? En kæmpe fight med selskabet, hvis du søger at få dækket dine skader eller tyveri. Jeg vil ikke fortælle dig, hvad du skal gøre. Men personligt afmeldte jeg alt. Dog opretholdte jeg en privat ansvarsforsikring til cirka 200 kroner om måneden. Man ved aldrig hvad der sker, når man vælter rundt. Men indboforsikring med videre, de blev afmeldt. Har du ejerbolig er det naturligvis lidt mere kompliceret, det er klart. Men i en lejebolig, hvor du har et gammelt TV (som du nu ikke bruger mere, efter at have afmeldt medielicensen og TV abonnementet), noget tøj. Du har lidt vaser og andet materialistiske goder. Men er de virkelig værd at forsikre? Hvis de bliver smadret eller stjålet – hvad så? Du skal jo ikke have det med, når du flytter. Og du spare penge på opmagasinering af en masse skrammel. Jeg sparede omkring 500 kroner per måned ved at afmelde diverse forsikringer.

Husleje

Denne posterig er kompliceret. Der er naturligvis forskel på, om du lejer eller ejer din bolig. Jeg var lejer, og derfor er det hvad jeg kan udtale mig om. I Danmark er de fleste opvokset til, at finde det naturligt at bo for sig selv, helst et fedt område i en stor lejlighed. I mange andre lande er dette ikke normen. Det kunne vi danskere spare mange penge ved at få ændret.

Det giver ingen mening at betale 6800 kroner i husleje for at bo i Aarhus. Lidt billigere i de mindre byer og lidt dyrere i København om omegn. Faktum er, at det er alt for dyrt, set i kontrast til din indkomst. Har du et middellønnet job, skal du betale op mod 40-50% af dine udbetalte penge, for at betale for at bo i en bette lejlighed? Kom ud af komfortzonen. Flyt på et værelse, bofællesskab eller flyt hjem til noget familie – om ikke andet, så i den tid du skal bruge, for at få kontrol over din økonomi. Jeg boede i en lejlighed i Aarhus centrum. Den kostede 6800. Jeg flyttede på kollegiet. Det var muligt, da jeg var under 35 år og jeg tilmeldte mig et studie (hvor jeg var studieaktiv, samtidig med jeg arbejdede fuldtid. Jo, det kan lade sig gøre). Kollegiet kostede 2200 per måned, alt inklusive. Det vil sige, at jeg ikke skulle betale el, varme, vand eller Internet. Selve huslejen gav en besparelse på 4600 kroner per måned. El, varme og vand (internettet har jeg sparet tidligere) gav en cirka besparelse på 1500 kroner per måned. I alt sparede jeg 6100 kroner per måned, ved at flytte fra min lejlighed. Og jo – det kan du også gøre. Få et lille 10km2 værelse eller andet. Du har ikke nødvendigvis behov for en stor lejlighed. Hvis du er seriøs og arbejder målrettet på at rykke teltpælende op – så er dette en fundamental postering at bespare… måske i et år eller to. Jeg boede på kollegier i omkring 2 år før mit mål var nået. Ikke fedt, men muligt!

Gæld

Det er nemt at låne penge. Forbrugerne i Danmark vælter i forbrugslån og sms lån. Jeg kan forstå at politikkerne pt. betænker at lovgive strengere på dette område, hvilket er storartet. At låne penge er som at pisse i bukserne. Det er dejligt varmt den første tid. Derefter er det klamt og koldt. Har du et forbrugslån eller andet. Så kan det ikke gå hurtigt nok med at få det betale tilbage. Alt du spare ved at omlægge din økonomi, det skal gå til dine lån. Få det ud af verdenen.

Ugeblade

Har du abonnementer eller køber du ugeblade, aviser etc. Få det afmeldt/stop med at købe dem. Har du virkelig behov for at læse om strikketøj og andres ulykker?! – så få din nabos gamle blade. Det giver ingen mening at betale for dette. Jeg havde ikke nogle af disse og købte aldrig blade eller aviser. Jeg sparede ingenting på denne postering. Det er der mange andre der kan.

Foreninger

Jeg kan kun støtte op om foreninger og alle de frivillige, der gør et stort stykke arbejde, for at give andre en god tid. Det er super og hatten af for deres arbejde. Men vil du 100% flytte fra Danmark, så skal du sætte alle segl ind. Få annulleret dine foreningsabonnementer. Jeg sparede 80 kroner per måned ved at afmelde mit.

A-kasse

A-kassen gav i min optik mening for 60 år siden. I 2015 er det håbløst. Folk erklærer ofte til mig ”jamen, hvis jeg mister mit job…” – mister du dit job. Så find et nyt! Welcome to reality! I eksempelvis Thailand, er der ingen der kommer og reder din røv, hvis du mister dit job. Lad være med at stifte gæld og bo dyrt. Det er vejen frem. Lad være med, at lade dit job styre dit liv – jeg mener; hav ikke flere omkostninger end du kan betale, uden et job i mindst 6 måneder. Det er svært, ja. Men det er ikke umuligt. Hvorfor alverden betale 500-1500 kroner til en A-kasse eller fagforening? Hvorfor skal dine penge gå til bureaukrater og forvaltning? Behold du dine penge selv og sørg for, at du kan klare dig selv. Som det er i dag, er det alligevel håbløst at få udbetalt dagpenge etc. Fri som fuglen i et bur – det er det du er! Jeg sparede omtrent 500 kroner, da jeg kun stod i en A-kasse.

Smøger

Du kan spare ubegribeligt mange penge ved at stoppe med at ryge. Det ved du allerede. Jeg ved det også – men jeg fik aldrig stoppet. Derfor skal jeg ikke spille hellig på dette punkt. Men muligheden ligger her.

Tøj

Har du behov for at købe en bluse med et mærke? Jeg stoppede fuldstændigt med at købe nyt tøj og sko i et par år. Jeg sparede omkring 400 kroner per måned. Når du bor i Thailand, har du desuagtet ikke brug for lange bukser og vinterstøvler. Alt er relativt. Men tænk lidt over dine køb. Der er penge at hente.

Det var mine subjektive erfaringer om forberedelserne til at flytte fra Danmark til Thailand. Ikke alle kan gøre nummeret efter, men det jeg prøver at skildre er, at du bruger ubegribelige aktiver på, at betale for en masse ting, som du i realiteten godt kan undværer. Du kan forhøre dig selv; Vil jeg arbejde røven ud af bukserne de næste 50 år, så jeg kan betale min licens og en dyr husleje. Eller vil jeg målrette mit liv og gå efter min drøm, om at drage ud i verdenen. Det er dit valg og dine beslutninger.

I alt gav dette mig en månedlig besparelse på;

Mobil 400

TV 300

Medielicens 205

Forsikringer 500

Husleje, el, vand, varme 6100

Foreninger 80

Fagforening/A-kasse 500

Tøj/sko 400

I alt sparet; 8485 kroner per måned

De penge blev i første omgang brugt til at kommer af med en dum forbrugsgæld. Det tog ikke lang tid, da jeg i forvejen afdragende max, med 5000 per måned.

Derefter blev der sparet op – så jeg havde penge til at flytte og ikke skulle låne penge.